DUKO ønsker at tydeliggøre at nogle typer undertage egner sig til tagkonstruktioner hvor der stilles særlige krav til sikkerhed og robusthed. Derfor underinddeler DUKO nu klasse Høj i to underkategorier:
H-ekstra
Faste undertage med ekstra sikkerhed og robusthed
Undertage i denne klasse egner sig til tagkonstruktioner hvor f.eks. den primære tagdækning vælges af hensyn til udseendet på trods af at tagdækningen måske ikke egner sig til formålet (eksempelvis vingetegl med meget lav taghældning eller lave hældninger ved sammenskæring af tagflader). I øvrigt kan klasse H-ekstra vælges hvis der ønskes særligt robuste løsninger med stor sikkerhed mod vandindtrængning.
H-normal
Øvrige faste undertage som opfylder klassifikationskravene i klasse H
Overordnet arbejder DUKO fortsat med fire anvendelsesklasser; underinddelingen af klasse H er alene en supplerende opdeling som tydeliggør at nogle faste undertage har særlig sikkerhed og robusthed.